Der er planlagt opførsel et nyt 21 MW vandkraftværk og tilhørende transmissionslinjer i Diskobugten, syd for Qasigiannguit.
Projektet omfatter konstruktionen af tre turbiner samt etableringen af en overføringstunnel på over 6 km, der forbinder to naturlige bjergsøer i området. Fra vandkraftværket vil en transmissionslinje føre til en transformerstation nær Qasigiannguit, og en anden linje vil forbinde til en transformerstation i Aasiaat.
Der er gennemført en grundig miljøvurdering af projektet herunder af Naternaq Ramsar-området, som den anden transmissionslinje løber igennem, for at sikre minimal påvirkning.
Vandkraftværket vil have en kapacitet på 21 MW og levere elektricitet og varme til husholdningerne i Aasiaat og Qasigiannguit. Det planlagte vandkraftværk vil bidrage til en betydelig reduktion af fossile brændsler i de to byers el- og varmeforsyning, som i dag primært drives af diesel og olie.
I 2025 blev der gennemført forundersøgelser i projektområdet som led i forberedelserne til et nyt vandkraftværk, der skal levere grøn energi til Aasiaat og Qasigiannguit. Undersøgelserne omfattede boringer i fjeld, måling af vanddybder samt seismiske undersøgelser. Derudover blev der i 2025 afholdt borgermøder i forbindelse med VVM-redegørelsen, som var i høring hen over sommeren 2025: Link til VVM Qasigiannguit-Aasiaat Vandkraftværk.